Jeg spiller meget ... og læser endnu mere. Her på bloggen er der anbefalinger og beskrivelser af Brætspil, børnebøger og forskellige elektroniske spil.
tirsdag den 16. december 2008
Terapi for begyndere
Brætspillet Terapi fra det finske Tactic, er et morsomt bekendtskab for familiens teenagere og voksne her henover julen.
I Terapi gennemgår man 6 stadier i livet. Undervejs skal man svare på sjove spørgsmål om ganske almindelige ting og begreber fra hverdagen, som man ikke sådan lige normalt går og tænker på. Det kan ske, at du er nødsaget til at på i gruppeterapi med de andre deltagere, for så at finde nye overraskende afsløringer, som måske også vil overraske dig selv. Undervejs skal du så samle små beviser for at du er "rask i hovedet" - du belønnes med små hjerne-dele og den der først får samlet seks af dem (og kommer over målfeltet), har vundet spillet.
Jeg har længe villet prøve dette spil (der har ligget alt for længe i vores kælder og samlet støv), og jeg var glad for, endeligt at få en mulighed for det. Vi havde et vennepar på besøg, for det må siges ikke at være egnet for familiens (7-8 år) yngste spillere. Der er simpelthen for mange beslutninger der skal tages igennem spillet, og langt de fleste af spørgsmålene er meget åbne. Eksempelvis kan man se sig nødt til at svare på, hvilken af de deltagende spillere, man helst ville bytte rolle med for en dag, eller blive blive præsenteret for ink-blot-tests som denne:
Det var en god oplevelse, og der var "afsløringer" nok til, at vi havde noget at tale om resten af aftenen.
Abonner på:
Opslag (Atom)