onsdag den 5. marts 2008

Den rare onkel alle rollespillere havde...

Desværre er det ikke altid gode nyheder man hører, og denne følte jeg, at jeg var nødt til at dele med jer. Tirsdag morgen døde det traditionelle rollespils fader: E Gary Gygax.


Gygax var den ene af idemændene bag det oprindelige Dungeons & Dragons spil (den anden var Dave Arneson og det var helt tilbage i 1974), han skabte efterfølgende rollespillene Dangerous Journeys og Lejendary Adventure, samt en masse brætspil (heriblandt Chainmail og Dungeon), og adskillige bøger indenfor fantasygenren.

Det er altid sørgmodigt at høre om folk der falderf fra, og det er da også en "nyhed" der efterhånden er gået verden rundt. Jeg selv ville ikke kunne sige det bedre, end det bliver gjort hos Order of the Stick.

mandag den 3. marts 2008

Spændende samarbejde for fantasy- og miniature-elskere.

I slutningen af sidste måned indgik to af spilverdenens (ihvert fald den engelsk-talende) to største firmaer en samarbejdsaftale. De to firmaer har, efter min mening, gennem tiden udgivet nogle
af de bedste brætspil med miniature-figurer. De to firmaer jeg taler om er Games Workshop, der nok er mest kendt for at udgive materialer til Warhammer universet og Fantasy Flight Games, der har udgivet en lang række brætspil med masser af dybde og atmosfære, såsom World of Warcraft: the Board Game, Doom og Ringenes Herre (som er et af de bedste samarbejds-spil jeg nogensinde har prøvet).

Jeg synes det lyder spændende, og glæder mig meget til at se hvad et samarbejde som dette kan frembringe.