Cave Troll - Huletrolde på spil!

Min søn og jeg fik endeligt sat os og spillet Cave Troll fra FFG - et spil der har ligget på vores hylde et par år nu, og som vi skam også har taget tilløb til, men bare aldrig hel nået...
Men nu skulle det være!
Det viste sig at være ret så underholdende. I spillet styrer du en flok "Helte", som har fundet en hule fuld af Huletrolde - det er i og for sig en god grund til at gå en stor bue udenom. Hvis det ikke lige var fordi disse Huletrolde også var ganske velbeslåede - de har guld, og de har meget af det!
...Og det er der jo ingen ordentlige Helte der kan stå for ;-)
Så spillet går i bund og grund ud på, at rage så meget guld til sig ... inden man bliver slået halvt fordærvet af en vred Huletrold.
I spillet er der en række rum, og de har hver især en pointværdi = værdi for hvor meget guld der er i rummet. Man har så en kortbunke, der styrer hvor mange og hvilke Helte, man kan sende ind i troldenes huler. Undervejs i spillet er der nogle hændelser der dikterer at man nu skal "score sine rum" - altså modtage point for de rum, hvori man har flest Helte, og den der har flest point når spillet ender (og det gør det, når den ene spiller har trukket alle sine kort), er vinderen. Derudover har man også nogle Monstre man kan sende ind i hulerne (heriblandt den massive Huletrold), og de kan bruges til at irritere den anden spiller med.
Vores spil gik rigtigt godt (=jeg holdt en god føring gennem det meste af spillet), men pludseligt fik min søn et rigtigt snedigt udtryk i ansigtet, hvorefter han i en fart trak alle sine resterende kort og afsluttede spillet. Det var et træk der først overraskede mig lidt, indtil jeg fik øje på den lille Dværg han havde sneget ind i et af de højest scorende rum på brættet - for mig, har dværgen den uheldige evne, at han kan fordoble enhver score i det rum han står i. Så fra at have haft en komfortabel føring gennem det meste af spillet, havde jeg nu tabt stort!
Rent principielt kan jeg ikke lide at tabe i spil (hvorfor skulle man ikke spille for at vinde?), men samtidig var jeg så stolt af min ni-årige søns overblik og strategiske sans, at jeg bare sad med en følelse af, at det var et rigtigt fedt spil!
...jeg ser dog frem til en revance-kamp - jeg har en Orc der gerne vil "tale et par ord" med hans Dværg (gnæk, gnæk).