Jeg vil gerne hjæpe folk lidt med de sidste punkter. For hvis du køber et godt spil til en du holder af, er du jo også nødt til at sætte lidt (kvalitets-)tid af til af afprøve det. Og det er godt for stressniveauet. Der er intet så lindrende som at hygge med dine nærmeste.
Derfor præsenterer jeg de næste par dage en liste over de bedste spil til juledagene i
forskellige kategorier.
Den første kategori er: Spørgespil - altid populært, og de fleste har allerede Trivial Persuit. Spørgsmålet er bare - er der noget bedre?
- Kahootz - titlen betyder noget i retning af "at være medsammensvorne", og det passer rigtigt godt til spillet, hvor både spørger og svarer får point, hvis svaret er korrekt. Et terningkast afgør, hvor mange ord, spørgeren må bruge i den pågældende omgang. Meget korte meldinger kan være risikable. Men den spiller, der kan finde på de korteste antydninger, har en god chance for at score flest point.
- Jeopardy junior - Kan tilpasses aldersgruppen (8-10)) og så er det et meget bedre spil end TP på grund af tidsrammen. TP kan godt trække ud...
- Brainstorm - spillet med de sjoveste og mest "sigende" spillebrikker: små halve hjerner! Som titlen antyder får man en kategori, og på spørgerens svarkort står der ti rigtige svar. Dem skal man så finde ved at rable små mange ting af sig, som man kan, indenfor den angivne tid. Det er bedst hvis man er nok til at svare i hold - så får man flest svar.
- Mindtrap - spillet bygger på logiske gåder og spilles bedst i hold, så man kan hjælpe hinanden. De bedste hold er af blandede aldergrupper, for der bliver hurtigt brug for forskellige måder at tænke på.
- Wits and Wagers - trivia spillet for folk, der normalt ikke bryder sig om trivia spil. Perfekt hvis I er nok til at spille i hold. Findes kun med engelske regler, og er et udpræget "voksenspil"
- Logik for begyndere - Sjovt og meget "let" spil. Der kan kun svares JA eller NEJ på spørgsmålene, og hvis det ikke er muligt, skal man svare "sludder". Det er kun spillerens første svard er tæller, og det sjove er at de fleste er ALT for hurtige på aftrækkeren i dette spil.
- Bezzerwisser (familieudgave) - for de større børn (10+) er det rigtigt sjovt. Det kombinerer det bedste fra en quiz med taktik. Ideen er, at man undervejs kan bytte kategorier ud hos modstanderne, man kan opføre sig flabet og bedrevidende og tro fuldt og fast på, at man kender svaret på et spørgsmål, der endnu ikke er læst op. Børn får tre svarmuligheder på alle spørgsmål, mens voksne selvfølgelig ikke får nogle. Pludselig vil man opleve ens unger bliver forvandlet til bedrevidende børne-bæster, der kan finde på at omprioritere ens kategori-rækkefølge. For spillet drejer sig stadig om at vælge fire emner, smide dem i den rækkefølge, man ved mest om.
Hvis spørgespillene ikke lige er dig, kan du jo glæde dig til min næste liste: Julens Bedste Børnespil - for de mindste.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar