torsdag den 1. oktober 2009

PIXO - årets brætspil (siger boghandlerne)

PIXO er spillet som de danske boghandlere har valgt at kåre som årets spil 2009.
Det er et spil der har været lang tid undervejs, fra musiklæreren Kenneth fra Ringe fik ideen for godt 8 år siden til nu, hvor det har fået den prestigefyldte pris.

PIXO er et spil i tegn-og-gæt-genren, hvor man får points til at flytte rundt om brættet, for at gætte de andres tegninger. Det der er lidt anderledes er, at du ikke kan se hele tegningen, men ofte kun en eller flere fjerdedele af den. Det gør spillet anderledes og gætterierne bliver ofte både sjovere og langt mere søgte, end i de fleste andre tegnespil.
Spillet udgives i samarbejde med GameInventors, og lanceres officielt i opfinderes hjemby: Bog & Ide (Ringe) idag.

Kenneth ønskes tillykke med den fine pris her fra SpilletsRegler, samt med nomineringen til årets Guldbrik.

(Dommerpanelet i "Guldbrikken" er - i modsætning til "Årets Spil" - helt uvildigt og uden kommercielle interesser, men sammensat af spilentusiaster og spilanmeldere)

2 kommentarer:

Anonym sagde ...

Det er iøvrigt på tilbud hos www.spilcompagniet.dk hvis nogen er interesseret.
De har også en lang artikel og interview med Kenneth.
Mvh Jørgen

Weilmann. sagde ...

...og jeg syntes bestemt nogen burde være interesserede. Tak for informationen Jørgen.

Venligst
Martin