Jeg spiller meget ... og læser endnu mere. Her på bloggen er der anbefalinger og beskrivelser af Brætspil, børnebøger og forskellige elektroniske spil.
torsdag den 16. december 2010
Malice - fedeste børne-fantasy bog i år
Det er den fedeste tegneserie/fantasybog i år - sidste del kan bare ikke blive oversat hurtigt nok!
søndag den 21. november 2010
En opvækst som forbrydergeni, uforsigtig omgang med femagi og og løgne og bedrag har givet Artemis Fowl en omgang af den frygtede sindssyge, som feerne kalder Atlantis Komplekset. Artemis er ikke længere sig selv: Han er blevet rar! Og det kan ikke være godt.
Mens Artemis kæmper for at blive rask, arbejder andre, farligere forbrydere, på at flygte fra det topsikrede, undersøiske Atlantis-fængsel, hvor fefolket gemmer deres mest frygtede artsfæller væk.
Tidspunktet kunne ikke være værre: En rumsonde fyldt med altødelæggende robotter er på vej med kurs direkte mod Jorden . og Atlantis. Kun et geni kan overvinde den morderiske bagmand. Men kan Artemis undslippe sit eget syge sind, inden hans fjende undslipper fængslet - med frygtelige konsekvenser for både feer og mennesker?
Syvende, og ét af de bedste bind i serien om Artemis Fowl - køb den her.
Bag menneskene kæmpede guderne fra de barske skandinaviske lande mod den nye og eneste gud. Den gud der blev tilbedt af Karl den Store. Brødrene Harald og Hermund overgives til skanjerne, der bor i Svartalfheims skove. Hermunds hustru Lia og hendes følgesvend Idun tvinges til at følge med Bjørn den Smukke og hans krigere.
En rigtigt god tegneserie for de vikinge-interesserede.
Køb den her.
Indsatsstyrken af Steve Barlow og Steve Skidmore
Du kan afgøre din egen skæbne - ingen andre kan ...
Blade slår igen af Tim Bowler
Blade er mere presset end nogensinde. Mary er ved at dø, Jaz er stadig hos Møgsvinene, og Beckys spøgelse forfølger ham fortsat. Og som om det ikke er nok, er hans største fjende fra fortiden nu tilbage i hans liv. Men alt er endnu ikke tabt. Blade har sit mod, sin vilje og sin skarpe hjerne - og han har et gidsel, én som virkelig vil give ham noget at forhandle med. Blade er ikke færdig, slet ikke. Han er klar til at slå igen …
Slår igen er sjette del af den barske, gribende og hæsblæsende serie om den mystiske Blade, som lever på gaden og ikke stoler på andre end sig selv. Serien er skrevet i et nutidigt, tempofyldt letlæst sprog, og hvert bind slutter med en cliffhanger, der kan få selv den mest modstræbende læser til at hungre efter mere.
Jep! Mere af det samme - det er rigtigt godt - køb den her.
fredag den 12. november 2010
Morten Dürr: Alligatorblod
Så har børnebogsforfatteren Morten Dürr slået sig på gyser-genren, og det har han faktisk gjort godt. Handlingen er enkelt og fængende: en dreng har taget et reagensglas med alligatorblod (eller er det nu også det???) fra sin forsker-fars laboratorium. Drengen kommer naturligvis galt afsted med det, og bliver hurtigt forvandlet til en slags alligator-zombie der render rundt og smitter alle mulige mennesker i kvarteret med sine bid. Nu er det naturlivis op til bogen hovedperson (drengens ven) at redde dagen.
Bogen er sjov og uhyggelig og gyset falder alle de rigtige steder. Jeg vil også lige fremhæve illustrationerne af Erik Petri (som også står for tegnestilen i forfatterens anden gyser: "Øksemorderens kranium"), for de er rigtigt klamme ... på en god måde. God fornøjelse!
Du kan få fat på bøgerne her.
tirsdag den 9. november 2010
Nye, lækre minis til Arkham Horror brætspillet
I årevis har Arkham Horror været et af FFG's mest tematiske brætspils-oplevelser.
Spillerne har gang på gang taget del i en fælles gyser-fortælling, hvor de modige få var alt der stod mellem menneskeheden og et årtusinde af Mørke. Med sine temaer som terror, sindssyge, og usandsynligt heltemod, fanger Arkham Horror trofast HP Lovecrafts litterære mythos. Figurerne, der nok skal få bragt Arkham Horror til spillebordet igen, kan købes i pakker med 1 eller flere stk - og de ser rigtigt stemningsfulde ud!
lørdag den 18. september 2010
Nyt spændende Lovecraft-spil fra FFG!
Som indædt Lovecraft-fan er det altid lækkert at se hvad FFG finder på, at bruge deres licenser til.
Dette nye spil fra Fantasy Flight Games ser endda meget lovende ud.
Ifølge deres hjemmeside bliver "Mansion of Madness" et spil om horror, vanvid og mysterier for 2-5 spillere. Spiller fidner sted indenfor H. P. Lovecrafts univers og en af spillerne indtager rollen som en slags Dungeon Master (her: the Keeper), der er spillets Onde Kraft. Han skal føre sin ondsindede plan ud i livet, mens alle andre spillere er Investigators, altså heltene, der skal forpurre Keeperens onde plan.
Det lyder unægteligt godt, og jeg glæder mig meget til at se, hvad der kommer ud af det. Men når designeren hedder Corey Konieczka (Battlestar Galactica, Runewars), så kan det næsten ikke blive andet end godt.
søndag den 12. september 2010
Blade ta'r kampen op af Tim Bowler
Jeg kom ind i denne serie ret sent - dette er det 5. bind i serien. Men "hold da op" det er ikke det sidste jeg har læst. Jeg var fuldstændigt solgt af den hæsblæsende fortællestil. Den er rå og hardcore "in-your-face". Der bliver ikke lagt fingre imellem og den mindede mig meget om en anden rå fortæller: Andrew Vachss. Man bliver stakåndet undervejs, for hele bogene er ét langt kapitel (heldigvis er den ikke så lang). Jeg vil varmt anbefale serien for unge mellem 14 og 17 - især drenge der måske er gået lidt kolde i "det der med at læse".
Bloggers billedværktøj er nede i dag, men jeg smider et billede på, når den virker igen.
Ellers kan du jo også tjekke billedet ud her, hvor den også er billig.
lørdag den 11. september 2010
Skyggemagi
»Fordi hun gjorde sit bedste for at dræbe dig, da hun så dig første gang,« svarede faren.
Connor lever et helt almindeligt liv med sin lidt excentriske far, da han pludselig en dag bliver trukket ind i landet Tir na Nog. Et gammelt keltisk land med fremmede væsner og skyggemagi.
Connor er i fare - alle prøver at slå ham ihjel - og han har ingen idé om hvorfor ...
Egentlig havde jeg tænkt mig at holde denne anmelde kort. Noget i stil med:
"Det er den bedste fantasy-bog i år - læs den nu!"
Fordi det siger egentlig meget godt, hvad jeg sad og tænkte da jeg havde læst den færdigt. Det dækker rimeligt godt.
Det der tiltalte mig ved denne bog var nok især det friske sprog - af en debuterende forfatter, er han ekstremt veloplagt og sjov. Og så trækker han voldsomt på irsk/keltisk mytologi til sin fantasi-verden - og det er jo svært at stå for.
Så kort og godt vil jeg varmt anbefale John Lenehans bog. Jeg håber virkelig, at det ikke er den sidste han skriver.
Bogen er i boghandlen nu - du kan købe den billigt eller dyrt.
Monsterjagten. Den vingede hest Skar
Men jeg har altså fået læst endnu et bind i denne uendelige serie. Det er en serie jeg normalt ikke er så glad for at læse, da den primært henvender sig til de aller-yngste fantasy-læsere.
Men dette bind er faktisk OK. Vor helt, Tom er stadig i det væmmelige land Gorgonia, som den onde, onde troldmand Malvel styrer med hård hånd. Her skal helten og hans venner redde det gode monster Epos, fra den onde hest Skar (det er den på billedet ved siden af). Alt i alt er det endnu en halv-tåbelig omgang fantasy fra skrive-gruppen Working Partners, der her skriver under pseudonymet Adam Blade.
Når man tænker målgruppen ind, er det som før nævnt en Ok bog, men alle andre end de yngste fantasy-læsere skal nok holde sig fra den.
Men så er det jo godt at den er forholdsvis billig. Du kan købe den her eller her.
torsdag den 12. august 2010
Kranieknuseren af Jacob Weinreich
Jeg var behørigt imponeret over den nyeste bog i serien om Monsterjægerne. Jeg har læst dele af serien og så filmen, sammen med min søn for et par måneder siden, så jeg var godt klar over hvad serien generelt handlede om.
Jeg sammenligner dem ofte med Gåsehuds-bøgerne fra Stine, men synes egentligt, at målgruppen for denne serie er lidt yngre (men det har nok noget at gøre, med den måde forfatteren skriver på).
Det er den længste (sidetals-mæssigt) bog i serien, og ubetinget den flotteste. Man kan ikke se det på billedet her til venstre, men hovedet mellem Kranieknuserens hænder er et "vendebillede", så den bevæger hovedet alt efter hvordan bogen holdes - super fedt!
Historien ... er som den plejer. Personligt sidder jeg ofte og ønsker at Jacob ville forsøge at skrive til en lidt ældre målgruppe (og måske endda gøre det lidt mere uhyggeligt), han har allerede nogle gode hovedroller at gøre det med. Det er trods alt 5 år siden det 1. bind udkom, så serien første læsere er jo blevet tilsvarende ældre.
Derudover synes jeg faktisk, at det er det bedste bind, jeg endnu har læst i denne serie - og så er bogen jo billig!
Godt gået Jacob ... og held og lykke med det nye forlag.
mandag den 12. april 2010
Monopoly - Det' en aftale!
Spillet er enkelt og hurtigt at komme igang med. Man kan plyndre frit mellem sine medspilleres ejendomme, og penge er noget du kommer hurtigt af med.
Der er også en sjov lille kortblander med - den skal man bare ignorere. Den kan kun bruges til at opbevare spillet i.
Min familie har allerede besluttet, at DETTE spil kommer med, næste gang vi skal på ferie, og jeg kan kun være enig.
fredag den 29. januar 2010
Fremtidens brætspil bliver interaktive
Før computerspil var der intet. Det er der i hvert fald nogen der har svært ved at forestille sig. Men det var der. Der var brætspil og brætspillene er stadig utroligt populære.
Brætspil, som Risk og Settlers, har længe været tilgængelige i computerversioner. Men det er så som så med familiehyggen ved spisebordet, når man sidder bag hver sin skærm. Nu har udviklere fra Human Media Lab ved Queens University i Canada har et godt bud på alternativet.
Physics on Display kalder Michael Rooke og Roel Vertegaal deres system. Undertitlen er “Håndgribelig grafik på heksagonale kantløse skærme”. Den første version består af et overhængende kamera, samt en projektor, der belyser de sekskantede brikker, og giver dem interaktivt indhold.
Demoen, der blev vist frem på MIT’s TEI, en konference om håndgribelig, indlejret og legemliggjort interaktion, viser en digital udgave af brætspillet Settlers of Catan.
Det interaktive element består i, at spillet reagerer på bevægelsen af brikkerne på bordet. Man kan hælde indhold fra en brik til en anden ved at lave en fysisk hældebevægelse. Derudover kan man lade sine tropper gå til angreb, anskue bygninger fra forskellige vinkler og meget andet.
Så det ser ud til at fremtiden indenfor spil i høj grad bliver interaktiv, men også at der af den grund ikke er grund til, at frygte for den hjemlige hygge. Som videoen viser, skal hygge baseret på viljen til at banke hinanden nok finde vej ind i stuen.fredag den 15. januar 2010
Brætspillere søges
Det er ellers ikke skortet på nye investeringer over julen, og jeg har rigtigt mange spil liggende, der bare venter på at blive afprøvet.
Men problemet er simpelthen at jeg bor langt fra de folk jeg normalt spiller med, og min familie er ikke altid så lette at lokke til de mere "voksne" spil.
Så jeg har gennem nogen tid spekuleret på, om man kunne starte et brætspils-klub op her på Nordfyn. Til at begynde med vil jeg gerne finde ud af om interessen er der. Så hvis der er nogen der kunne tænke sig at spille et af de spil, jeg gennem tiden har nævnt her på siden, eller måske gerne vil prøve noget nyt. Må I meget gerne skrive til mig.
Venligst
Martin